september 18, 2020

Forbedr din nattesøvn – Et par gode tips

Er du en af dem der vender og drejer sig i sengen om aftenen for at falde i søvn? Så kan det være, at du har brug for en bedre sengeløsning for, at du kan få de 7-8 timers søvn, der er det anbefalede.

En seng er nemlig ikke bare en seng. Når man bruger i omegnen af en tredjedel af sit liv i sengen, er det ekstremt vigtigt, at man har en ordentlig en af slagsen. For der er flere variabler der spiller ind, på om du har sengen der passer ordentligt til dig.

Det starter med madrassen

Det allervigtigste udstyr du skal have i orden i forhold til at få en god nattesøvn, er din madras. Hvis din madras enten er for hård, eller for blød, kan det på længere sigt nemt resultere i mangel på søvn eller, at du bliver øm i ryggen, hofterne eller skuldrene.

Derfor er det vigtigt at vide, hvilken type madras der passer bedst til dig. Det kan være, at din madras skal være lidt til den hårdere side, så du får bedre støtte i løbet af natten. Måske skal den være lidt blødere for, at den ikke giver for meget modstand imens du sover.

Eller hvis du allerede døjer med ømhed et specifikt sted på kroppen, så kan du have brug for ekstra polstring, en såkaldt komfortzone, et bestemt sted i din madras.

Det er også vigtigt at finde ud af, om du har den rigtige pude, der giver dig den nødvendige støtte til nakken når du sover.

Brug kun soveværelset til at sove

Det kan lyde meget banalt, for selvfølgelig skal man bruge soveværelset til at sove i. Ideen er, at man i løbet af dagen har så lidt unødvendig gang i sit soveværelse, så kroppen kun associerer soveværelset og sengen med at sove (eller have sex), frem for andre aktiviteter som at se fjernsyn eller tage bærbaren med i sengen for at streame noget underholdning.

Faktisk er det en god ide at flytte al elektronik ud af soveværelset for at skabe det bedst mulige sovemiljø.